Til dig, der er pårørende

Tag samtalen i god tid

Mange har svært ved at tage imod hjælp. Det kan føles som at miste sin selvstændighed. Tal om konkrete situationer frem for alder og sygdom: "Jeg kan se, at det er hårdt for dig at komme i bad" er lettere at tale om end "Du kan ikke klare dig selv længere".

Fortæl, at hjemmepleje handler om at kunne blive boende i eget hjem, og at hjælpen kan tilpasses. Mange kommuner starter med træning, så målet er, at man klarer mest muligt selv.

Hjælp med kontakten til kommunen

• Kommunen må gerne tale med dig, når din pårørende har givet samtykke. Få samtykket på plads tidligt, fx ved første opkald.
• Deltag i visitationsbesøget som bisidder. Du kan supplere med det, du ser i hverdagen, men lad din pårørende tale først.
• Læs afgørelsen sammen, og hjælp med at klage, hvis den ikke passer til behovet.
• Har din pårørende svært ved at overskue digital post, kan I aftale, at du får adgang som fuldmagtshaver.

Når hjælpen kører

Lav gerne en fast aftale om, hvordan du og hjemmeplejen holder kontakt. En lille notesbog i hjemmet, hvor både personale og familie kan skrive, giver overblik over, hvad der er sket. Siger din pårørende, at noget ikke fungerer, så tag det alvorligt og kontakt leverandøren.

Pas også på dig selv

Det er hårdt at være pårørende over lang tid. Kommunen kan tilbyde aflastning, fx dagtilbud eller et kortvarigt ophold, så du kan få en pause. Der findes også ordninger for pasning af en nærtstående med alvorlig sygdom og plejevederlag ved pasning af en døende i hjemmet. Spørg kommunen, hvad der gælder i jeres situation.

Pårørendegrupper, ofte gennem patientforeninger og ældreforeninger, kan give både viden og nogen at tale med, som står i samme situation.

Når du bekymrer dig om helbredet

Har du mistanke om, at din pårørende er syg, falder ofte, er forvirret eller ikke spiser, så kontakt egen læge. Uden for lægens åbningstid kontakter du lægevagten eller akuttelefonen i din region. Er det livstruende, så ring 112.